Om Nyvangsgården

Nyvangsgården er bygget i 1929-30 og har efterfølgende gennemgået en række renovationer. Mens den tidligere har fungeret som et traditionelt landbrug med dyr, drives gården i dag kun som landbrug med korndyrkning og kartofler. Nyvangsården er omringet af en skøn natur med et lille skovområde, bakker, en natursti, samt Jægerspris Bugt, som har en børnevenlig strand ca. 2 km væk. Vi har også et rigt fugleliv især i foråret og om sommeren, samt køer med kalve, der græsser på vores engarealer. Fjordstien går lige igennem en del af vores marker, så der er rig mulighed for også at cykle og trave i vores område. Er man til fiskevand og golf har vi også dette i nærområdet. Derudover er der også mulighed for at handle hos vores købmand, der ligger ca. 1½ km fra os, men kun har åben i sommersæsonen, ellers er der en større butik kun 3 1/2 km væk. Vi ligger 60 km fra København, 30 km fra Roskilde og Hillerød, og 13 km fra Frederikssund.